Hvad kæmper jeg for

Det handler om dig, din familie og om et stærkt Danmark i EU.

Den 8. januar 2024 fik svenskerne et klart budskab fra landets civilforsvarsminister, med opbakning fra deres forsvarschef. Den svenske befolkning skal være forberedt på krig.

Det gjorde dybt indtryk på mig.

Min mor er svensk og jeg har hele mit liv været og kommer meget i Sverige hos min svenske familie.

 

Dette valg er nok et af de vigtigste valg til Europa parlamentet. Og jeg er ikke i tvivl om, at vi skal stå sammen om at bekæmpe Ruslands invasion af Ukraine.

 

EU er fredens projekt og skal sikre vores demokratier og vestlige værdier mod onde magter – i stærkt samarbejde med NATO.

 

Det er nok mit vigtigste budskab som kandidat til Europarlamentet, men inden jeg uddyber, så vil jeg lige fortælle lidt om mig selv.

 

Jeg er en kvinde med en solid baggrund, en dyb passion for politik, og en erhvervskarriere, der strækker sig fra de lokale gader i Helsingør til de europæiske korridorer i Bruxelles.

 

Jeg er ikke kun en politisk figur, men også en passioneret familiekvinde. Jeg har været gift med Peter i næsten 30 år, og sammen har vi gjort det ganske godt. 

 

Opfostret to fantastiske voksne døtre, som nu er miljøingeniør og den ’lille’ snart kandidat fra CBS. Familien er kernen i mit liv, og det er herfra, jeg henter min styrke og motivation

 

Jeg var medlem af Folketinget i nok den mest historiske periode i nyere tid fra 2019 – 2023 – Coronapademi, nedlukninger, et erhverv som blev ulovligt lukket ned, en krig i Europa og en socialdemokratisk regering.

 

Det har styrket min politiske bevidsthed bevist, og visioner for fremtiden, men også givet mig mod på meget mere.

 

I al beskedenhed så forhandlede jeg i døgndrift på vegne af kultur- og turisme branchen (bemærk Danmarks 4 største erhverv), mens mange andre var sendt hjem.

 

Jeg kommer med over 25 års erhvervserfaring og jeg har også arbejdet internationalt. Disse roller har givet mig en dyb forståelse for både lokale, regionale og internationale udfordringer og muligheder.

 

Som medlem af Helsingør Byråd og næstformand i Klima- og Bæredygtighedsudvalget arbejder jeg benhårdt for at fremme bæredygtighed og miljøbevidsthed.

 

Jeg arbejder i bestyrelserne for Forsyningen Helsingør og Kongernes Nordsjællands Nationalpark – fordi jeg med mit engagement og erfaring gerne vil arbejde for en grøn omstilling, for mere biodiversitet og for mere natur.

Jeg er top 3 kandidat for Det Konservative Folkeparti til Europa-Parlamentet. Jeg føler mig godt rustet til at repræsentere Danmark og varetage Danmarks interesser på den europæiske scene.

 

Jeg er en kvinde med en stærk vision, en lang erhvervs- og folketingskarriere, og et passioneret engagement for at skabe forandring.

 

Jeg kæmper for:

  • EU er fredens projekt – sikre vores demokratier og vestlige værdier, et nyt grønt væksteventyr og arbejdspladser
  • EU skal være garanten for at implementere høje klima mål, alle lande skal op i gear
  • EU skal være garanten for sikkerhed & stabilitet i Europa, uden stabilitet ingen udvikling – ingen ambitiøs miljø, klima og energipolitik

 

  • EU’s skal sikre de ydre grænser, vi skal forsat kunne føle os trygge

 

 

Jeg har høje klima ambitioner. Jeg vil have mere natur og biodiversitet.

 

Jeg vil arbejde for en stærk forsyningssikkerhed i hele Europa.

 

Jeg tager generationskontrakten alvorlig, ligesom menneskerettigheder og ligestilling.

 

Jeg er europæer men også tilhænger af nærhedsprincippet.

 

Jeg er halv dansk og halv svensk dansk, men jeg er også europæer.