Om mig

Din grønne borgerlige stemme i EU
Fhv. medlem af Folketinget, Byrådsmedlem, næstformand i Klima- og bæredygtighedsudvalget, medlem af bestyrelsen for Forsyning Helsingør og Kongernes Nordsjællands Nationalpark. Over 25 års erhvervserfaring.

Jeg er en igangsætter og vil have at problemer og udfordringer løses, så vi sammen kan gøre samfundet og Europa endnu bedre for de kommende generationer.

Erfaring med i bagagen
Jeg er datter af en smed fra Helsingør Værft og en svensk mor. Jeg har lært at kæmpe for mine holdninger og værdier samt forme mit eget liv. Jeg har lært ikke at give op, men at gå efter mine drømme i respekt for andre. Jeg kommer med en masse livs- og erhvervserfaring fra ind- og udland, hvor jeg har arbejdet internationalt og i både den private servicesektor og i den offentlige forvaltning. Og nu også med politisk erfaring fra Folketinger og byrådsarbejde. Se mere om min erhvervs baggrund her:

Familiemenneske
Peter og jeg har været gift i over 30 år og bor i Helsingør Kommune, Snekkersten. Vi har to døtre, der henh. Er uddannet miljø ingeniør og den anden på kanidaten på CBS. De er godt på vej ud i livet som ansvarsfulde og engagerede borgere og vil videreføre grundlæggende værdier om frihed, lighed og respekt. Medansvar og næstekærlighed er også vigtige værdier i min familie. Vi skal hjælpe dem, som har det svært, tage ansvar og ikke blot overlade ansvaret til det offentlige. Jeg har oplevet mange udfordringer i livet – den største da jeg selv blev ramt af kræft. Tryghed er et nøgleord for mig, og det er vigtigt, at vi passer godt på vores unge og ældre samt at alle har adgang til et velfungerende sundhedsvæsen.

Forny for at bevare
Mit nysgerrige sind drev mig allerede som ung til udlandet, hvor jeg arbejdede mig frem og fandt en hverdag blandt de lokale. Jeg oplevede, hvordan folk i andre lande bor og lever. Vi har noget helt unikt i Danmark. Vi passer på hinanden og vil hinanden det godt – et ægte velfærdssamfund, som vi skal være stolte af og skal bevare. Men velfærdsstaten skal ikke omklamre os. Endnu flere kan klare sig selv – det skaber større værdi for den enkelte, familien og for Danmark. Vi skal værdsætte, at nogle går forrest, skaber initiativer og nye retninger for Danmark og det danske samfund. Væk med Janteloven og ind med gode initiativer, som gør Danmark rigere.

Nøglen til velfærd
Forny for at bevare. Et stærkt og sundt erhvervsliv er nøglen til arbejdspladser og øget velfærd. Det er vigtigt at give erhvervet og nye virksomheder det bedst mulige grundlag at udvikle sig på. Jeg vil arbejde for et grønt væksteventyr for Danmark, og for iværksættere kan udfylde deres drømme, og hvem ved skabe et nyt Novo Nordisk.

Grøn forskning og bedre klima
Vores næste generationer skal kunne udfolde sig og få deres drømme opfyldt. Vi skal derfor passe godt på miljøet og klimaet. Derfor går jeg ind for et Danmark i førertrøjen inden for grøn teknologi. Jeg vil sikre gode rammer for private virksomheder, der bidrager til den grønne omstilling. Med andre ord så skal der mere fart på den grønne omstilling. Vi har viden, teknologi og viljen til at være et foregangsland i kampen mod klimaforandringer. Vi har danske virksomheder som er stærke inden for vind, sol, vand og brint. Vores forsyningssikkerhed er afgørende, og nu også en sikkerhedspolitisk dagsorden. Vi skal arbejde for mere vedvarende energi i Europa, ikke kun for miljøets skyld, men også for at sikre vores energiuafhængighed af regimer, som vil os det ondt og vil vores frihed til livs.