Urimelig grundskyld – større tryghed til boligejerne

I Det Konservative Folkeparti synes vi, at Danmark har et urimeligt, besværligt og dyrt boligskattesystem. Danske boligejere betaler nogle af de højeste boligskatter i EU. Sammenlignet med de øvrige nordiske lande er skatten på bolig mellem to og tre gange så høj i Danmark som i Norge, Sverige og Finland. Derfor foreslår vi en gradvis afskaffelse af ejendomsværdiskatten, grundskylden og rentefradraget, så almindelige danskere ikke længere bliver straffet for at købe deres egen bolig. Og så der skabes tryghed omkring at kunne blive boende i egen bolig, også når man går på pension.

Jeg vil som lokal folketingskandidat for Nordsjælland, arbejde for at reformen på boligskatterne realiseres og at der skabes større tryghed for boligejerne.